Rojournal |
Hjælp
Velkommen til Webrow - klubbens nye indskrivningssystem. Her kan du læse lidt om, hvordan du kommer godt igang med at bruge systemet.Læs mere om:
Daglig brug af systemet
- Anvendte symboler
- Registrere en ny tur
- Rette eller slette en tur
- Afslutte en tur
- Rette en afsluttet tur
- Lave en reservation
- Se dine egne ture eller statistik
Daglig brug af systemet
Anvendte symboler
I Webrow vil du møde følgende links og symboler:- eller Ret - Anvendes som genvej til at rette eller administrerer data, f.eks. rette en tur, et medlem eller en båd
- eller Slet - Anvendes som genvej til at slette data, f.eks. slette en tur, et medlem eller en båd
- - Anvendes som genvej til at oprette en ny tur, et medlem eller en båd
Registrering af ny tur
Du skriver dig ud fra fanen "Både på vandet", der viser en oversigt over igangværende aktiviteter i klubben. Fra oversigten vælges knappen "Start ny tur", hvorefter siden "Ny tur" vises. På denne side skal der kun vælges nogle få opysninger:- Vælg den overordnede bådtype - f.eks. "2-åres robåd" eller "turkajak-200km".
- Vælg den båd eller kajak du vil ud i.
- Vælg deltager(e), der gøres ved at vælge medlemsnummer eller navn fra listen. Du kan vælge med mus, eller du kan taste de første tegn af medlemsnummer eller navn for at finde det ønskede medlem hurtigere. Tryk ENTER for at tilføje til deltagerlisten. Marker evt. styrmand og/eller instruktør i deltagerlisten.
- Kontroller eller ret dato og tidspunkt for start og forventet sluttidspunkt.
- Skriv turmål - f.eks. "Syd", "Hellerup" eller hvor du nu skal hen
- Distance må gerne angives - eller kan blot være blank og angives når turen er slut
- Tur status vil allerede være sat til "I gang" - og dette skal ikke ændres.
- Klik på OK
Rette eller slette en tur
Du retter en igangværende tur fra fanen "Både på vandet" og du kan rette enhver igangværende tur. Der gælder samme valideringsregler som ved en ny tur. Sålænge en tur ikke er afsluttet, kan den også slettes. Dette gøres fra fanen "Ture". Afsluttede ture kan fortsat rettes fra fanen "Ture" - men de kan ikke længere slettes. Istedet kan turen rettes til status "Annulleret".Afslutte en tur
Du kan afslutte en tur fra fanen "Både på vandet" ved at vælge knappen "Slut tur" og herefter vælge den ønskede, igangværende tur. Du kan også vælge linket "Slut tur" direkte på listen over både på vandet. Herefter vises turen, og der skal kun indtastes kilometer, idet turstatus allerede vil være sat til "afsluttet".Rette en afsluttet tur
Du retter en afsluttet tur fra fanen "Ture". En afsluttet tur kan dog ikke længere slettes. Istedet kan turen rettes til status "Annulleret".Lave en reservation
En reservation laves fra fanen "Både på vandet" - og adskiller sig kun fra almindelig udskrivning ved at turen har status "reservation" - samt at både, der allerede er på vandet, kan reserveres ud i fremtiden.Se dine egne ture eller statistik
Du kan se dine ture på flere måder. Dels kan du se alle de ture der har været i klubben for en given dato ved at vælge fanen "Ture" samt klikke i kalenderen på den dato, du vil se. Hvis du istedet vil se statistik oplysninger, skal du vælge fanen "Statistik". Herefter kan du vælge at se en liste over dine ture ("Alle ture"), en liste over roede kilometre fordelt over sæsonens måneder ("Månedsstatistik") eller du kan se den samlede medlemsstatistik via menuvalget med samme. Herudover kan du se klubbens bådstatistik.Andet
Administration - sæsonskifte
De administrative funktioner er placeret i Administration fanen, der kræver et administrator bruger-id for at logge på. Kun bestyrelse og aktivitets- eller materiel ansvarlige har adgang.Den aktive sæson vælges fra "Stamdata" linket. Herefter kan der vælges mellem de allerede definerede sæsoner. Klik på for at ændre/adminstrere selve sæsonoplysningerne.
Administration - backup af Webrow
Backup kan foretages på flere måder afhængig af det tekniske setup. Hvis Webrow er installeret på en NAS, vil det typisk være via denne NAS' administration at der kan konfigureres backup. Alternativt kan det foretagesvia phpMyAdmin:- Login til phpMyAdmin
- Klik på webrow_db databasen
- Klik på fanen EXPORT
- Vælg de tabeller, der ønskes taget backup af (typisk dem alle)
- Anvendt default indstillinger, og kontroller at SQL er afkrydset i Export format. I Options skal 'SQL Compatibility Mode' endvidere sættes til 'ANSI'.
- Marker SAVE FILE AS
- Klik GO
Hvis Webrow er installeret på en særskilt Windows eller Linux server, vil der desuden være mulighed for at opsætte et scheduleret job, til at varetage backup. Dette er dog ikke en del af Webrow systemet.
Generelt om Webrow
Webrow er et web-baseret kilometer registreringssystem af roture. Systemet har en brugerrettet del såvel som en bagvedliggende server- og databasedel. Systemet anvendes uden særlige restriktioner - dog kræver visse administrative funktioner, at en administrator er logget på. Systemet understøtter import af medlemsdata fra klubbens medlemssystem.Visse funktioner kan anvendes fra internet - herunder visning af statistik. Webrow er bl.a.:
- Basal ud- og indskrivning
- Opsamling af roede kilometre
- Medlemsliste
- Bådoversigt
- Nemt og hurtigt at bruge
- Med minimale restriktioner – dog validering af mest nødvendige oplysninger
- Et ægte flerbruger system!
- Beskyttet af med Administrator bruger til udvalgte funktioner
- Mulighed for intern (klub) og ekstern (internet) del
Systemkrav
Webrow virker under Mac OS X, Windows og Linux. Der kræves en nyere browser - enten Safari, Internet Explorer eller Firefox, og Cookies og JavaScript skal være slået til (enabled).Serverdelen kræver enten en Linux eller Windows installation med en Apache Webserver (f.eks. Apache 2.0.63), PHP (f.eks. PHP 5.2.5) og MySQL (f.eks. 5.0.51 Community Edition). En NAS-enhed med disse egenskaber kan også anvendes. Endvidere anbefales det at installere phpMyAdmin for webbaseret (lejlighedsvis) administration af databasen.
Datamodel
Den logiske datamodel kan du se her: Vis datamodel i nyt vindue
Page rendered in 0.0070 seconds. (C) 2008 Sporty Software